Startede i 1974
Familievirksomheden startede i 1974 af Ole og Lida Johansen som en sidegesjæft til Hasselager Listefabrik,
der producerede indramningslister af fyrretræ til færdige malerier.
Ole og Lida så hurtigt, at listefabrikken manglede leverandører af blindrammer til opspænding af lærred,
og de begyndte derfor at udvikle og producere kvalitetsblindrammer.
Strategien var klar fra starten: med ærlighed og troværdighed ville de producere nogle af de bedste
blindrammer i Skandinavien. Kvaliteten var tydelig, og kort tid efter kom interessen fra det engelske marked,
hvor den første eksportaftale blev underskrevet.
Udvikling og sortiment
I 1980 blev Vindelev Blindrammefabrik en fuldtidsvirksomhed, og i 1984 flyttede værkstedet til Ølholm,
hvor det stadig ligger i dag.
Samme år begyndte virksomheden også at producere opspændte lærreder. Som en naturlig udvikling og respons
på efterspørgslen blev diverse kunstartikler tilføjet sortimentet i 1996.
Kunstnere, skoler og detailhandel efterspurgte farver, maling, pensler og tegneartikler sammen med lærreder,
og i dag har kunstartiklerne fået deres egen velassorterede butik i værkstedet.
Specialist i blindrammer og kunstartikler
I dag er det Ole og Lidas søn, Henrik Johansen, der ejer Vindelev Blindrammefabrik. Henrik blev ansat på
fuldtid i firmaet i 1996, men han har hjulpet på værkstedet siden barndommen og har håndværket ind fra barnsben.
Han kender hver maskine og hver metode til at udvikle og producere kvalitetsprodukter, der passer til
kundernes behov.
Kunder i alle lag
Vindelev Blindrammefabrik servicerer en bred vifte af kunder: fra amatører til professionelle kunstnere,
detailhandel, højskoler, aftenskoler, uddannelsesinstitutioner og kursusvirksomheder.
Kvalitet og kundeservice
Hos Vindelev Blindrammefabrik får alle kunder samme behandling, uanset om der bestilles store partier
eller til mindre behov.
Familievirksomhed
Vindelev Blindrammefabrik er en familievirksomhed i ordets brede forstand. De ansatte betragtes som en
del af familien, og den faglige stolthed mærkes i hver eneste leverance.
Henrik Johansen
Indehaver og ansvarlig for indkøb og produktion.